|
Har du set en Dræbergople...?
Vi har fået nedenstående henvendelse fra Zoologisk Museum i april 2013, som beder om hjælp til at dokumentere forekomsten af Dræbergoplen.
God læsning :-)
Kære dykkere
Mange af jer har før hjulpet os med iagttagelser af dræbergopler, og I er jo bogstaveligt talt i første række til at opdage dem. Vi melder os atter på banen, for nu er dræbergoplerne her igen!
Dette års første indberetning er indsendt af Sissel Lindhart Fredsgaard, som d. 30. marts iagttog og fotograferede dræbergoplerne på stranden udfor Kærgård Klitplantage og ved Børsmose Strand (Vestjylland). Det var efter nogle dage med østenvind og derfor roligt vand. Goplerne var op til 2 cm høje, i fin stand og lyste livligt ved berøring.
For at genopfriske:
Dræbergoplen (Mnemiopsis leidyi ) hører til ribbegoplerne, en særlig gruppe af ’vandmænd’, som lever hele deres liv i de frie vandmasser. De svømmer ved hjælp af 8 længdegående bånd af specielt arrangerede fimrehår. De er rovdyr og nogle fanger bytte med to lange tentakler (fangarme) besat med specielle klæbeceller, mens andre, som ikke har tentakler, benytter særlige arrangementer af mundlapper, fimrehår og klæbeceller. Ribbegopler er tvekønnede, og da larverne gennemgår nogle næsten ens udviklingsstadier er de ofte meget forskellige fra de voksne. Et iøjnefaldende træk hos mange arter er, at de kan udsende svagt fosforiserende lys.
Mnemiopsis leidyi er en invasiv art (dvs. slæbt omkring ved menneskers hjælp), som er hjemmehørende langs Nordamerikas østkyst. Den er kommet til Europa i store skibes ballastvand, øjensynlig i flere omgange, først til Sortehavet i 1980’erne, senere via Rotterdam til Nordsøen. Den blev første gang observeret i Danmark i 2005, og i de følgende år fik forskere fra Statens Naturhistoriske Museum (KU) og Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde (SDU) med omfattende hjælp fra medierne, offentligheden og forskellige institutioner kortlagt dens udbredelse i de indre danske farvande. Dens optræden i Østersøen undersøgtes af danske og tyske forskere i forening, med fiskeriforskningsskibe fra begge lande.
Arten har svært ved at overleve kolde vintre, og bestandene i de indre danske farvande synes delvist afhængige af nye invasioner fra Nordsøen via Limfjorden, hvorfra den spredes videre til Kattegat og de øvrige indre farvande. Mange steder kan den hen over sommeren og efteråret optræde talrigt, til tider i store sværme. Der er stadigvæk en række spørgsmål at besvare vedrørende detaljerne i artens forplantningsmønster, sprednings-biologi og økologiske effekter.
Det er altid spændende at følge udviklingen i bestande af en nyopdukket art. I dette tilfælde har det til og med en vis betydning, da arten er invasiv og potentielt skadelig ved sin påvirkning af de lokale økosystemer. Skadevirkningen kan bestå i, at det store antal rovgopler tømmer vandmassen for dyreplankton, så der ingen føde er for andre dyr, specielt fiskelarver. En anden form for lokal gene er, at de lysende gopler i store mængder kan hænge fast i ruser og bundgarn og derved gør disse svagt synlige natten igennem, så fisk og rejer undgår dem. Til trods for det prangende navn (som er en presseopfindelse) er arten på ingen måde skadelig for mennesker, idet den hverken er giftig eller brænder.
Vi er også i år interesserede i at høre om observationer af dræbergoplen og at modtage dokumentation i form af fotografier fra alle egne af landet, ikke mindst de åbne farvande. Så, kære læsere, husk kameraet/mobiltelefonen, når I færdes langs vore strande, i havne og på sunde og bugter. Observationer og fotografier kan sendes til Ole S. Tendal (
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
), Kathe R. Jensen (
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
) eller Hans Ulrik Riisgård (
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
).
PS. Det er længe siden, der er udarbejdet oversigt over forekomsten af gopler i danske farvande. Derfor modtager vi også gerne observationer og billeder af andre ribbegopler og meduser, dog undtaget vandmand og rød brændegople.
Den klokkeformede dræbergople fotograferet i en glasskål. Munden er skråt opad mod højre. Man ser 4 af de 8 længdegående bånd af fimrehår. Foto Sissel Lindhart Fredsgaard
|
